Det gode skib, Peder Most, i Fiskerihavnen entres af de glade fiskere.

Skipperen sejler os ud af havnen, og vi drikker noget kaffe, og lader op til kampen med de store fisk.

Der snakker om løst og fast, og inde i kahytten ordner Jonna forskelligt.

Vi er i havneudløbet. Den hvide bygning i baggrunden er Klintegården.

Der skues ud over vandet, og set ovenfra ser det ud til at forberedelserne allerede er i gang.

Forberedelserne kører videre derudaf, folkene farer rundt nede på agterdækket, nu skal de passe på at de ikke bli'r stressede.

En sejler krydser forbi. Skipperen og hans kone er i styrehuset.

Fiskegrejet klargøres, alt skal kontrolleres en sidste gang, og Jonna ser efter om alt nu er i orden.

Fiskeriet er i gang, men det er så som så med fangsten. De store fisk lader vente på sig.

En anden fiskekutter har heller ikke bedre held end os. Sorte Rudold med hestehalen ser meget bestemt ud over vandet mens han tænker: "Hvor fanden bli'r de pokkers torsk af".

Så var Per og nogle af de andre heldig med stangen, og Jonna har dækket pænt op i kahytten til de sultne fiskere, og sulten bliver stillet.

Nu kører det bare meget bedre for os, og det er på tide at vi får vores eftermiddagskaffe.

Så er fiskeriet slut og vi må konstatere at fangsten kunne være større, men vi stillede os tilfredse og begyndte at rense fiskene, for mågerne skal jo også have noget at spise.

Hjemme igen. På vej ind i så vi et par både, og på molen, samt på slæbestedet havde nogle tørstige folk placeret sig for at nyde de liflige dråber.