Livsværkstederne i Gellerup, City Vest, 8220 Brabrand.
Tlf.: 86 25 95 99

Fra idé til virkelighed	Daglig leder
Den officielle åbning	Velkomsttale
Café Vita	Åbningstider

Fra idé til virkelighed:

1997	Ideen om et værested, der kan favne alle grupper af "udstødte", fødes. Baggrunden er erfaringerne i Naboskabernes Mandagsklub, Beboerrådgivningen og Gellerup Kirke's sociale tilbud.
1998	Naboskaberne får 100.000 kr. fra Socialministeriets PUF-midler (midler til frivilligt socialt arbejde) til videreudvikling/omformning af Mandagsklubben til Livsværkstederne.
Juni 1999	Naboskaberne sender ansøgning til Socialministeriet. Livsværkstederne er ved at tage form.
27. Aug. 1999	Socialministeriet meddeler, at Livsværkstederne bliver et af de seks projekter, der støttes af puljen "Nye veje i den By- og Boligsociale Indsats".
Efterår 1999	En projektgruppe bestående af Bent Ulrikkeholm, KFUM's Sociale Arbejde. Jørgen Lasgaard, Gellerup Kirke. Ove Abildgaard, Naboskaberne & Jens Høgh, Beboerrådgivningen klargør projektet.
3. Nov. 1999	Den fire mand store projektgruppe tager til møde i Socialministeriet i København. Her fremlægger de vedtægter og budgetter for Livsværkstederne, samt uddyber deres ansøgning om tilskud på 3,9 millioner kr.
1. Feb. 2000	Projektlederen, Lone Sinding, ventes at tiltræde. De første brugere kan begynde at indrette lokalerne i den tidligere arbejdsformidling i City Vest.
1. Apr. 2000	Den sociale café ventes at åbne. Caféleder og aktivitetsmedarbejdere tiltræder.
1. Juli 2000	De første aktiviteter begynder i Livsværkstederne. Hvad det konkret bliver, bestemmes i et samspil med deltagerne.

Den officielle åbning

Bonuseksistenserne er i gang i Livsværkstederne.

Torsdag den 8. juni åbnede Livsværkstederne i Gellerup officielt. Der har dog været aktivitet i lokalerne i de sidste to måneder, idet de nuværende deltagere har vist, at de både kan male, reparere, sy og lave alt muligt andet, som har gjort stedet brugbart for dem, der vil komme der for fremtiden.
Der bruges mange ord om de mennesker i samfundet, der af en eller anden grund har valgt, af sig selv eller på grund af forskellige omstændigheder, at leve et ikke så tilpasset liv, som den store masse i det danske samfund. Disse mennesker er på mange måder berigende, fordi de ikke har samme krav og normer, som en normal parcelhusdansker. De får os til at se flere bonussider i det samfund vi lever i. At vi måske ikke behøver at have så travlt, at tiden ikke systematisk og slavisk skal overholdes, men at der er tid til kaffe, snak, hygge og mest af alt - eftertænksomhed, betænksomhed og hjælpsomhed. Disse bonuseksistenser har alle en værdi. De kan alle et eller andet, som samfundet måske ikke lige står og har brug for. De passer måske ikke lige ind i et skræddersyet velfærdssamfund, hvor aktie-, obligations- og valutakurser er dagens mantra. Deres bidrag til hverdagen er, at vi, ved at se på dem, måske kan opdage andre kvaliteter i hverdagen end de førnævnte. Vigtigst af alt er, at de sammen, i det nye projekt Livsværkstederne, kan få en fornemmelse af også at kunne bruges - med det de kan, og på deres præmisser.
Ved indvielsen talte lederen af projektet, Lone Sinding, hendes tale bringes efterfølgende, fordi den siger noget om, hvad det er de vil, og hvor de vil hen med projektet i Livsværkstederne. Der var andre talere, bl.a. René Skau Bjørnsson fra Foreningsbestyrelsen og formanden for KFUM's Sociale Arbejde i Danmark....
Over 150 mennesker var mødt op for at fejre Livsværkstedernes åbning. Mange af gratulanterne havde skævet til ønskesedlen, der var udsendt sammen med invitationen. Så Livsværkstederne fik en lang række praktiske ting, der kan anvendes i aktiviteterne. Også butikkerne i City Vest var repræsenteret på gavebordet. En flot accept af den nye nabo. Det varsler godt for fremtiden.

Lone Sindings velkomsttale: "Det er ikke bare det vi gør, det er altså måden, at vi gør det på". Den sanglinie har rumsteret i mit hoved her de seneste måneder - når jeg har gået og tænkt på de her Livsværksteder, som jeg har fået til opgave at lede gennem de næste 3 år.
Og den sang passer godt på os...for Livsværkstederne har forpligtet sig til at gå nye veje, at finde nogle andre måder at gøre det på...end dem vi plejer. Og vi har valgt at lave en café som samlingspunkt, som et kontaktsted, som en tryg base. Vi har valgt at have nogle rum til fri afbenyttelse, rum som får liv efterhånden som der er nogen, der begynder at bruge dem.

Det ene rum er døbt "Det Kreative Ministerium". Og når vi føler os hjemme her, lærer hinanden bedre at kende, får en fornemmelse af, hvad vi har lyst til at lave, og hvem der har brug for os, vil vi flytte en del af vores virke ud i byen omkring os, i Gellerup, og de tilstødende bydele. Vi har snakket om flere ting - vil måske starte en genbrugsforretning, vi vil måske stable en flyttehjælp på benene, en "følg i byen" hjælp, en kolonihave - ja, idéer er der nok af.
Men som jeg startede med at synge, det er ikke det vi gør, der er det væsentlige.....for det er der jo så mange der har gjort før os. Det er jo det folk plejer at gøre, når de gerne vil gøre noget godt for sig selv og andre.
Nej, det er måden vi gør det på....og det er her vi har tænkt os at gå nye veje....at spille et helt nyt stykke.

Her i Danmark har vi gennem tiderne genopført det samme stykke igen og igen. Det bliver moderniseret hen ad vejen, skuespillerne har tidssvarende kostumer og replikker, men stykket bliver genopført igen og igen. Vi er måske nået til genopførelse nr. 3008 og nr. 3009 spilles i morgen. Temaet er måske de onde og de gode, de veltilpassede samfundsborgere, der gør som det forventes af dem. De har fast løn, fast arbejde...fast en hel masse...og så er der de syge, de arbejdsløse, misbrugerne, dem der ikke kan tale dansk....De udstødte, som det yndes at sige.
Også de gør som det forventes af dem, deres roller er også kendte, og trygge af spille. Det er de veltilpassede, der har "magten", eller har de?..Hvis ikke du gør som det forventes af dig..så...og den udstødte spiller sin rolle...lader som om...vil gerne, men.
Da Georg, Frank, Tommy og Susanne engang i februar måned gik i gang med at male Det Kreative Ministerium, gik de og talte om, hvad deres rolle var her, hvorfor de nu var berettiget til at gå og male her, altså udover, at de havde lyst, at de kunne lide hinanden, at de gerne ville være med til at skabe Livsværkstederne. Så de læste lidt i aviserne, og så var den sag klar.... de var de udstødte, altså havde de ret til at være her, de hørte ovenikøbet med til målgruppen.

Og jeg tænkte....Hvem har egentlig udstødt hvem?...Hvis man selvvalgt eller ved en tilfældighed er blevet afhængig af det offentlige system, kan man nemt føle, at man skal samarbejde for meget... og at samarbejdet foregår på alle andres præmisser...og så udstøder man måske alle de velmenende "systemere",.....man bruger sine kræfter på "at være sin egen", skabe et liv på egne betingelser...... Jeg er kraftigt i tvivl......Hvem udstøder hvem?

Her i Livsværkstederne vil vi gerne spille et helt nyt stykke, et stykke med mange flere roller. Et stykke hvor man kan være Kirsten, Poul, Inger Lise, Tommy, Vinnie, Seyed. Og hver har ret til at spille sin helt egen rolle. Ja, de har faktisk pligt til det...vi må øve os igen og igen, vi skal forsøge at lave et magtfrit sted, hvor alle har lige stor betydning. Vi kan ikke det samme, vi er ikke lige dygtige til det hele. Nogen kan lave mere end andre, nogle har bare et godt humør, og det har vi også brug for. I nogle perioder kan vi yde, i andre perioder skal vi nyde. Nogle har overskud til at hjælpe andre, nogle skal øve sig i at bede om hjælp. Men der skal ikke stilles betingelser...der er ingen der har hovedrollen..hvis ikke du gør, som jeg siger.
Vi vil hoppe af sporet mange gange...vi vil gå tilbage og genopføre nr. 3009-3010, men efterhånden vil vi opdage det....fortælle hinanden "Hov!"....og så kommer vi videre af det rigtige spor.

Det er ikke let, det kræver mod. Vi skal finde på nye replikker, ingen ved hvordan man gør, ingen har fordele frem for andre...og når vi nu har alle redskaberne til de gamle roller...jeg helt personligt har alle replikkerne, og også beføjelserne, hvis det bliver for broget. Hvis det ikke bliver som jeg vil have det, hvis jeg ikke tør, så kan jeg bare hoppe tilbage til opførelse nr. 3011.."det har vi altså ikke råd til, nu er det jo mig der er ansvarlig for økonomien". Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så "det tror jeg ikke bestyrelsen vil synes er en god idé", og hvis den er helt gal, så "hvad tror I Socialministeriet vil sige?".

De frivillige, og brugerne kan sige: Hvis det ikke bliver sådan, så gider jeg ikke at være her, blive sure og fornærmede, fortælle andre hvor dum jeg er...jeg tænkte nok, at det bare ville blive ligesom alle andre steder. Og vi har allerede oplevet det mange gange. Lone....vi troede....og nu gør du jo som du plejer, og omvendt.
Men vi har viljen, og nu er det jo heldigvis et Livsværksted, og i et værksted skal man arbejde og prøve sig frem, eksperimentere for at få et godt resultat. For den gamle måde at gøre det på, producerer magthavere og klienter....passivitet og spildte kræfter.

Nu er vi jo så heldige, at vores Livsværksteder skal realiseres i et boligområde, hvor der er masser af gode kræfter til at arbejde for sagen......Lad jer ikke narre af avisoverskrifterne, det kan forlede jer til at tro, at Gellerup er det værste sted at slå sig ned, hvis man vil noget godt og samfundsgavnligt.
Men Gellerup ligner meget den lille by jeg er vokset op i. Mange har boet her i alle årene, har gået i skole sammen, arbejdet sammen, fulgt hinandens liv - på godt og ondt. Der er mange uden fast arbejde i Gellerup, så der er tid og energi til at engagere sig i hinanden. Der er utrolig mange aktiviteter, projekter, kurser, udvalg og foreninger, der alle arbejder engageret for sig selv og andre.

Der er mange "professionelle", pædagoger, socialrådgivere, hjemmestøtter, præster, beboerrådgivere m.m., der arbejder meget engageret, personligt, og som har stor agtelse for området. Det er disse mennesker tilsammen, der har lagt grunden til Livsværkstederne.
Livsværkstederne gik ikke i gang den 1. februar, de har været undervejs i flere år. Fundamentet var bygget, inden Socialministeriets pengegave kom.

Siden vi startede op her i City Vest, har vi arbejdet med 100 km. i timen. Det ved alle, der har fulgt os tæt. Andre troede vist nok, at vi bare snakkede og drak kaffe, men vi arbejdede bare på vores egen måde, og der er sket et mirakel med lokalerne. Jer der ikke har set det fra starten, kan se i fotoalbummet. Vi har klaret det hele selv. Vi har ikke haft farvekonsulenter og indretningsarkitekter. Vi har tømret, snedkereret, tapetseret, malet, skuret og skrubbet. Og vi er i gang med at lave en arbejdsplads, helt fra grunden af. Vi ved ikke helt, hvordan det er vi vil have den, men vi prøver os frem.
Så vi er ved godt mod, og vi er optimistiske.

Nu står vi her, måneder efter at Café Vita åbnede. Mange er kommet, har vist interesse og meldt sig for at deltage på forskellig vis. Professionelle og lægfolk. Og se hvor mange der er kommet i dag! For at fejre os, give os en god start. Vi oplever at have mange venner, der bakker os op, men husk nu - at rigtige venner, de holder ikke kun ved i opgangstider - rigtige venner træder til, når der er krise, når vi har det skidt og hænger med hovedet. De tider vil komme, hvor vi mister modet, bliver trætte af hinanden, er opgivende.
Og her kommer så det allervigtigste at I tror på os, og bakker os op!!
Vores logo er et Livstræ. Originalen, der er i silke, hænger i den lille stue. Det er Elin Kranke der har lavet det. Det er et godt symbol.

Vores slogan er: Nu er vi her - brug os!
Hav en god dag, og tak fordi at I er kommet. Lone Sinding.

Café Vita:

Udover den varme aftensmad, som man kan få et par aftener om ugen (se menú planen), kan man også hver dag købe en lille lun ret om middagen, endvidere er der smørrebrød, franskbrød med & uden ost o.s.v.
Der kan også købes kaffe, the, sodavand og mælk til fornuftige priser.
Aftensmaden koster kr. 25,-, eller man kan erhverve et lille "klippekort" til fem måltider for kr. 100,-.
Der må ikke drikkes alkohol i caféen, ejheller meget beruset eller uhøvisk opførsel der kan genere de øvrige gæster. Overtrædelse af disse regler medfører bortvisning.

Vi forventer, at alle hjælper til med at gøre stedet til et rart sted at være. Det betyder at man rydder op efter sig selv, tørrer bordene af hvis det er nødvendigt, ligger aviserne på plads når man har læst dem, o.s.v.

Daglig leder:

Hermed en kort præsentation af mig, der har været så heldig, at blive ansat som leder af Livsværkstederne. Mit navn er Lone Sinding, jeg er 48 år og bor sammen med min mand og søn i Stautrup.
Jeg fik jobbet kort før jul 1999, og siden har Livsværkstederne fyldt meget i mine tanker, jeg tænker på, hvordan jeg kan være med til at lave et sted, hvor mange forskellige mennesker kan lide at komme, hvor de der ønsker at bruge stedet, kan være med til at bringe netop deres lyst og interesse ind, hvor frivillige og folk i "jobtræning" kan skabe sig en god arbejdsplads, til gavn for dem selv og andre. Et sted, hvor der er plads til alle, og hvor det meste er muligt. Hvor menneskene er i centrum, ikke penge og systemer.
For 25 år siden blev jeg uddannet som pædagog, jeg har arbejdet i flere daginstitutioner, bl.a. var jeg med til at starte børnehaven Mågen, da Gellerup var en helt ny bydel, jeg har været fagforeningsleder i en tid, hvor medlemmerne krævede demokrati, og de seneste år har jeg været projektkoordinator i Projektcenter Vest, hvor jeg rejste rundt i Århus Amt og lavede forskellige aktiveringsprojekter for ledige.
Når jeg har fri, tilbringer jeg mange timer ved symaskinen, hvor jeg producerer nyttigt som unyttigt, og et par gange om måneden laver jeg mad til mine 60 naboer.
Indtil nu er Livsværkstederne tanker og ideer, jeg glæder mig til at møde alle jer, der vil være med til at gøre Livsværkstederne til virkelighed.

Åbningstider:

Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag	Lørdag	Søndag
10 - 19	10 - 17	10 - 17	10 - 19	10 - 17	Lukket	Lukket