
4. maj møde kl. 20.00, i Mathilde Fibigers Have,
ved Besættelsesmuseet bag Domkirken.
Arrangør: Antiracistisk Netværk - mail: arneaarhus@tiscali.dk - & LO Århus.
Deltagerne i mødet begynder langsomt at indfinde sig på pladsen.
Der bydes velkommen til mindemødet, og der startes med sangen
"Det haver så nyligen regnet",
Kirsten Gammelgaard var forsanger.
Så blev talerstolen overdraget til dagens hovedtaler, Villy Fuglsang, 95 år, der gennem hele livet har bekæmpet nazisme og facisme, idet han også deltog i kampen mod Franco i Spanien i 30'erne. Og herhjemme, i kampen mod Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig.
Så blev det Peter Glazer, sanger og musiker, der giver et lille nummer.
Til venstre er det Thomas Dalgaard der læser et digt, og til højre er det Keld Hvalsø Nedergaard, byrådsmedlem for Enhedslisten, der siger et par ord.
Arangementet afsluttes med endnu en fællessang, med Kirsten Gammelgaard som forsanger.
D. 4. maj 1945 kapitulerede de nazistiske tropper i Danmark. Besættelsen af Danmark var forbi, og Nazismen var slået.
Forinden da var gået mere end et årti med had, racisme og folkemord.
De første nazisterne forsøgte at udrydde var kommunisterne, så kom socialdemokrater, bøsser, jøder, sigøjnere og handikappede. De skabte et terrorregime, som forsøgte at underlægge sig verden.
I de besatte lande satte modstandsgrupper sig op mod besættelsesstyrkerne. Sådan var det også i Århus, hvor nazisterne og deres danske håndlangere slog mange unge århusianere ihjel.
D. 4. maj mindes vi de, som gav deres liv i kampen mod nazismen, så vi aldrig glemmer nazismens sande ansigt.
Efter 2. verdenskrig så nazismen ud til at være slået. Det er den også som egentlig politisk magt, men nazistiske gadebander, som terroriserede befolkningen i Tyskland i trediverne, er igen dukket op i de fleste europæiske storbyer.
Århus er ingen undtagelse. Grupper, der kalder sig Dansk Front, White Pride og Patrioter overfalder igen anderledes tænkende, folk af anden hudfarve eller med et udseende de ikke bryder sig om.
Der bliver heilet og sunget nazisange på byens værtshuse og ved åen. En opførsel, der tydeligt viser, at de nye nazister ikke har lært af historien.
Den opførsel har fået Århus Byråd til at vedtage en Nul-tolerancepolitik overfor de højreekstremistiske grupper.
Kampen mod nazismen ikke er forbi.
Billederne på denne hjemmeside kan frit bruges af alle, men de er kraftigt reduceret,
hvilket betyder at kvaliteten er nedsat. Men send en mail til canidk@yahoo.dk hvis du skal bruge fotos
i en god kvalitet.