
Arrangør: Nej til Krig, Århus. - Århus mod Krig og Terror.
Talere: Carsten Andersen, Århus mod Krig og Terror. - Frands Wisbech Frydendal, Aldrig mere Krig, Skive.
Den amerikanske fredsaktivist og musiker David Rovics spillede et par numre, i Fredens tjeneste!
Ingen danske soldater til Irak
Besættelses-tropperne hjem
Stop løgnene!!
I løbet af Oktober sendes der flere hundrede danske soldater til Irak, for at afløse
de nuværende tropper. Soldaterne kommer fra forskellige kaserner rundt om i Danmark. En stor
del af dem kommer fra Skive Kaserne. Den 27. og den 28. oktober sendes de sidste af sted.
Besættelsen af Irak sker imod den irakiske befolknings vilje. En befolkning der er blevet
udsat for terror-
våben som napalm, klyngebomber og ammunition med forarmet uran fra de angribende
landes side.
Den irakiske befolkning gør modstand imod besættelsen. Siden den amerikanske præsident erklærede
krigen for afsluttet, er der blevet dræbt over 100 amerikanske soldater i Irak. Det er den virkeligehd
de danske soldater sendes til Irak i. De danske soldater vil enten komme hjem som mordere,
eller også komme hjem som ofre, (i ligposer), for besættelsen af Irak.
Krigen og besættelsen af Irak, har ikke skabt en mere tryg verden at leve i. USA truer fortsat
andre lande, og forbereder ny krig, blandt andet mod Iran, Nordkorea og Cuba.
Vi kræver stop
af alle løgnene! - Træk besættelses-tropperne hjem! - Ingen danske soldater til Irak!
Vi kan ikke vende ryggen til sandheden om krigens gru.
Familierne til de amerikanske soldater
i Irak, kræver de amerikanske soldater hjem.
Den engelske befolkning kræver de engelske
soldater hjem.
Vi kræver de danske soldater hjem. De er ikke velkomne i Irak.
Vi ankommer til Skive ca. kl. 12.30, begynder at klargøre sagerne til demonstrationen.
Så starter vi på første del at turen, gennem Skive, for at nå frem til Rådhuspladsen.
Vi når frem til Rådhuspladsen, og sandelig om ikke militæret, i form af Oberst I.C. Lund,
er mødt frem for at møde os.
Oberst I.C. Lund bliver endvidere interviewet af TV 2's Regionale Midt/Vest TV.
Vores amerikanske ven og sanger David Rovics spillede lidt protestmusik.
Carsten Andersen, Århus mod Krig og Terror byder velkommen, og giver derefter ordet til
Frands Wisbech Frydendal, fra Aldrig mere Krig i Skive.
Så starter 2. del af demonstrationen op, og påbegynder vandringen ud af byen, for at vise fredsflaget
ude ved Skive Kaserne.
Så er vi fremme ved Skive kaserne og bliver mødt, ikke af kanoner, men endnu engang af
Oberst I.C. Lund, der sandelig også har sørget for at få slæbt sodavand frem i vagten. Endvidere
indbyder han os til at komme ind på kasernen for at se en video om situationen dernede.
Carsten Andersen takker, men afviser dette tilbud, idet han anser det for bare at være krigs-forherligende propaganda. Efter kort tid
ved kasernen slutter demonstrationen, og vi begiver os hjemad.
Billederne på denne hjemmeside kan frit bruges af alle, men de er kraftigt reduceret,
hvilket betyder at kvaliteten er nedsat. Men send en mail med navn/nummer på fotoet til canidk@yahoo.dk hvis du skal bruge fotos
i en god kvalitet.